Jagt på en perfekt klang

Klaverprofessor John Damgaard indspiller cd på Steinway flyglet på Hjørring Gymnasium

Pianist John Damgaard spillede en koncert i oktober måned 2016 på det store Steinway flygel i Hjørring Gymnasium´s festsal.
Efterfølgende udtalte John Damgaard, at han var særdeles begejstret over flyglets kvalitet og lyden i Festsalen. Da han havde planer om, at indspille en ny cd for soloklaver spurgte han, om det var muligt at benytte Steinway flyglet og Festsalen til "musikstudie".

Indspilningen fandt sted i juni måned og  pianist John Damgaard og lydtekniker Claus Byrith brugte  2-3 dage til at lave optagelserne.
På den nye cd, som kommer til efteråret, kan man blandt andet høre John Damgaard spille Bach, Chopin, Schumann, Percy Grainger, Strauss, Schubert og Geir Tveit.  Cd’en udkommer på pladeselskabet Classico.

NORDJYSKE bragte en artikel 28/6 om cd indspilningen - læs artiklen her:

Steinway & Sons D274

Steinway & Sons flyglet tilhører Hjørring Musikforening og Vendsyssel Festival.

Steinway & Sons flyglet ejes i fællesskab af Hjørring Musikforening og Vendsyssel Festival og er placeret i Festsalen på Hjørring Gymnasium & HF Kursus.

Det er den største koncertmodel D -  274 cm langt og vejer 480 kg. Flyglet er bygget december 2012.

Flyglet blev leveret i juni 2015.

Flyglet er erhvervet ved donationer fra ENV-Fonden,  A.P. Møllers Fond, Hjørring Kommune og ved financiering fra Hjørring Musikforening, Vendsyssel Festival og mindre yderligere donationer.